Onsdag den 9. Juli kl. 10.00 i Krudttønden
Trioen Bévort 3 bevæger sig fra det sejt swingende til det bluesy og nordisk klingende i et funklende trio-format, som har skaffet dem anerkendelse både herhjemme og i udlandet.
Vi inviterer børnene ind i musikkens værksted og inddrager dem i processen med at skabe/spille musik. Vi ser på musikkens forskellige byggeklodser, på hvordan man kan kombinere dem, og hvordan fantasi og improvisationen spiller en væsentlig rolle i vores musik. Vi er:
Pernille Bévort (tenorssax, kapelmester/komposition)
Morten Ankarfeldt (bas)
Espen Laub von Lillienskjold (trommer)