Onsdag den 5. Juli kl. 10.00 i Krudttønden, Østerbro
Tag jeres børn med til en inddragende, sanselig og musikalsk legekoncert for de mindste med “Musiksanseriet”, hvor babyblues, lækre ørehængere, råswingende dansehits samt afslappende lyttesange sætter rammen. Gulvet er ryddet, så der kan danses, svinges og snurres med tørklæder, bolde og rasleæg.
Musiksanseriet er netop blevet nomineret til Carl Prisen ’23 for “Årets Komponist Børne Musik”, og Malene var i ’21 nomineret til Børn i Byen Prisen for “Årets Børnekulturpersonlighed” samt “Årets online underholdning”.
For de mindste børn er musik, sansning og motorisk udfoldelse en treenighed. Barnet sanser musik med hele kroppen. Mens musikken spiller, vil musikken hjælpe den motoriske-, sproglige- og kognitive udvikling. Disse elementer vil derfor helt naturligt smelte sammen til Musiksanseriets koncerter.
Musiksanseriet har udgivet to albums med over 2 millioner afspilninger på Spotify. De har spillet et hav af koncerter og Malene fra Musiksanseriet har gennem instagramprofilen “Musiksanseriet” med +14.000 følgere skabt et stærkt musikalsk univers for børn, forældre og fagpersonale. Det er da nogle fantastisk tal, men vigtigst af alt er, at musikken har nået vej ud til masser af børns liv, forældre, institutioner, stuer og meget mere.
Vær’ med til en legesyg stund fuld af nærvær, magi, sanselighed og kreativitet, som også er for voksne, sammen med Musiksanseriet.