Om

Thomas Sandberg  og Nanna Lindqvist har siden sommeren 2018 lavet Krudtuglejazz festival i Krudttønden på Østerbro med ambitionen om at skabe en nytænkende jazzfestival for børn og familier på Østerbro.
Krudtuglejazz foregår i juli måned i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival og om vinteren i forbindelse med Copenhagen Vinterjazz Festival.  Alle koncerter afholdes i Krudttøndens fantastiske lokaliteter.

Børn og familier er en stor del af denne bydel og der er et stort behov for en scene, hvor de kan opleve musik af høj kvalitet udført af kunstnere som møder dem i øjenhøjde. Det er vores vision af udfordre både musikere og børn og sprænge grænserne for hvad børnemusik er. Vi ønsker ikke at tale ned til børn eller gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet. Det skal være koncerter som i kraft af deres kvalitet og originalitet appellerer til hele familien.