Flensborg/Venndt-Duo er en moderne jazz-konstellation, der spiller egen musik med særlig vægt på den billedskabende og fantasifulde komposition. Musikken kan nærmest betegnes som en slags “improviseret programmusik”, hvor indholdet kan tage udgangspunkt i en frostklar dag i Vejle, en mobiltelefon, æblekage med flødeskum eller noget helt andet. Deres lyriske, muntre og til tider spraglede lydunivers skabes af en mængde forskellige instrumenter, bl.a. klaver, kontrabas, mundharpe, kalimba, blokfløjte, klokkespil, sav, cajon og meget mere…
Ved koncerten på Krudtuglejazz leger den prisbelønnede tegner Rasmus Bregnhøi med og tilfører duoens univers nye og helt ukendte verdener.
Pojken Flennsborg, Rasmus Bregnhøi og Jakob Venndt spiller onsdag den 11. juli kl. 10.00.